Artiklen er skrevet til broderibloggen.dk
I mit afsluttende bachelorprojekt på uddannelsen til Tekstilformidler arbejdede jeg med historiske kostumer til film. I den forbindelse syede jeg en kjole til en fiktiv film om den unge Karen Blixen med broderi som udsmykning. Den skriftlige del af opgaven undersøgte de autentiske og opfundne facetter i historiske kostumer og hvordan fortiden bliver præsenteret på ny i film. Det tekstile produkt skulle illustrere problemstillingerne i opgaven og her var broderiet et vigtigt element.
Jeg valgte at give mig i kast med teknikken guldbroderi på grund af den historiske kontekst og i håb om, at beskueren opfatter broderiet som værende af ældre dato.
Valget af guldbroderi til denne opgave faldt også sammen med, at det var denne teknik jeg manglede for at fuldføre fjerde og sidste del i Royal School of Needleworks(RSN) Certificate Course.
I kostumeproduktion er det sjældent at man oplever broderi, og når man gør, er det maskinlavet eller gamle rester af beklædning, der bliver genbrugt i et kostume. Mit broderi blev syet på et mindre stykke thaisilke, hvilket også gav mig mulighed for at arbejde med processen at inkorporere ornamentet i det samlede produkt.
Design
Tanken bag mit ornament stammer fra Karen Blixens brug af fugle som symboler i mange af hendes historier. Fuglene symboliserer frihed og nattergalen kunstnerisk skaberkraft. Jeg fandt det derfor rigtigt at vælge nattergalen som motiv for mit broderi og derved ikke blot symbolsk illustrere den unge Blixens frihedstrang, men også hendes skabertrang, der endnu søgte en kunstnerisk form.
Broderiet blev udført på RSN og efter deres lidt strikse principper. Jeg arbejdede på en ”SLATE FRAME”, hvor to lag stof, bomuldslærred og øverst thaisilken, er spændt stramt op. Overførslen af designet sker ved prikoverførsel, hvor gråt pulver masseres gennem prikskabelonen. Efterfølgende males linjerne op med acrylmaling.
Selve fuglen er løftet vha. lag af filt. Små stykker af det gule filt, der gradvist er større end det forrige, sys på til det til sidst dækker hele fuglen inden for konturen. Denne polstring vil løfte fuglen op og give ornamentet en slags 3D effekt. Også grenen som fuglen sidder på har jeg valgt at polstre, men her brugte jeg vokset tråd, som jeg syede fast og derved opnåede en rund form.
Guldteknikker
Derefter kunne jeg starte det egentlige guldbroderi. Størstedelen af fuglen er syet med nedlagt syning. Halen og det meste af kroppen af fuglen er i japansk guldtråd nedlagt i et murstensmønster. På vingen er den nedlagte syning en kombination af tre typer guldtråd rokoko, gilt twist og japansk guldtråd. Alle enderne er trukket om på bagsiden og hæftet.
Konturen omkring fuglens mave, fødder og næb er lavet af tråden pearl purl, der er en tæt spiraltråd. Man syr tråden fast med nedlagt syning, men tråden skjules i snoningerne. På denne måde er bladene omkring fuglen også syet uden at man kan se tråden der holder guldet fast.
Konturerne på fuglen er udfyldt med teknikken Chip work. Til denne teknik brugte jeg guldtråden bright check, der er en kreppet spiraltråd med så stor en diameter, at man kan føre guldtråden på en sytråd. Guldtråden klippes i små stykker som perler og placeres tæt op af hinanden i forskellige retninger.
Grenen er lavet i teknikken cutwork af de forskellige trådbare spiralguldtråd, bright check som jeg brugte til Chip work og den glatte Smooth purl. Denne teknik er svær og arbejdet med grenen tog mig det meste af to dage at lave. Fidusen er at klippe guldtråden ud så længden lige præcis dækker hele grenens snorepolstring, men undgå at den bliver for lang, da den ellers brækker. Trådene er fleksible og bukker skråt rundt om polstringen. Jeg forsøgte mig med forskellige mønstre, først med kun smooth purl og senere med en kombination af bright chech og smooth purl. I sidste ende blev jeg gladest for et mix af de to i et uregelmæssigt mønster.
Sidste del af guldbroderiet var at sy en palliet på til fuglens øje.
Montering
Den næste udfordring var at få overført broderistykket til en større beklædningsdel. Jeg havde besluttet mig for at placere broderiet centralt på kjolen, hvor det yderste skørt går ned i en spids. Jeg forsøgte mig med en række sammensyningssømme og besluttede mig til sidst for en søm jeg mente ville klæde kvaliteten af stoffet og kunne bære vægten af guldbroderiet.