Artiklen er skrevet til broderibloggen.dk
En af mine absolut favorit teknikker er blevet Blackwork, eller sortsyning, som i sit enkle udtryk kan skabe så megen variation og dybde ved hjælp af små ændringer. Teknikken består, som det fremgår af navnet ”sortsyning”, af sorte tråde, som man broderer i gentaget geometrisk mønster på stramajstof. Teknikken stammer helt tilbage til det 16. århundrede og har været brugt som fladedækkende broderi på bl.a. ærmer, kraver og lignende.
Blackwork var min anden teknik i Certificate Course på Royal School of Needlework. Teknikken bliver brugt til at skabe et motiv med mange skyggeeffekter. Mit valg af motiv var en smule alternativ, da jeg faldt for en Bjørn Wiinblad silhuet, hvor jeg så måtte tegne skygger på.
Motiv
Bjørn Wiinblad ”i tivoli”
Jeg forsøgte så vidt muligt, at undgå konturer og lade de forskellige sortsyningsmønstre stå alene om at vise figurerne. Overførslen af mit motiv skete ved at tegne motivet på tyndt papir og sy motivets konturer med sytråd. Papiret rev jeg forsigtig af, så trådene stod tilbage.
Skyggeeffekter
Jeg startede ud med at brodere hesten i midten af motivet. Jeg valgte et mønster, der med en lidt større rapport da jeg her havde mulighed for at brodere en større flade. Samtidig havde mønstrets rudeformer den fordel, at jeg gradvist kunne udfase mønstret og lade de lange sting skabe hestens manke. Udfasningen af mønstrets streger er en måde at skabe skyggeeffekten, men den teknik jeg bruger mest er ved hjælp af de forskellige tykkelser af tråd. Den tyndeste tråd er en symaskinetråd og den tykkeste DMC’s coton a broder no. 16. Hestens skyggefyldte mørke ben og mave lysnes gradvist over ryggen ved brug af tyndere og tyndere tråd, ligesom hestens hale har fået en skyggeeffekt. I alt er der brugt 5 forskellige tykkelser tråde i hesten.
De eneste steder jeg brugte kontursting var ved personernes ansigter og hænder, og til allersidst ved vognens kaleche. Derudover udfyldte jeg mine sytrådskonturer med mønster, der hermed skabte figurerne.
Mønstre
Jeg gjorde mig store overvejelser med udvælgelsen af mønstre mht. udtryk og kompakthed. De to herrer har begge fået tætte mønstre for at opnå en tyngde, som samtidig udbygges ved at jeg bruger de kraftige tråde. Jeg valgte at genbruge flere af mønstrene af frygt for, at det endelige motiv ville fremstå rodet, hvis hver del skulle have sit eget mønster. De to herrefrakker deler derfor det samme mønster, ligesom de tre damer og pigen parvis deler to mønstre ligesom parasollerne.
Græsset under hesten er et opbrudt mønster, der samtidig med en række forskellige tykkelser tråd fremstår skyggefyldt og tilfældigt. En egentlig skyggechancering ved opbrydning ses måske tydeligst i skørtet hos damen til højre i billedet. Teknikken står alene i vognens kaleche, hvor opbrydningen er den eneste skyggeskabende effekt og som også skaber folderne i skærmen.
Græsset ser muligvis tilfældigt ud, men følger faktisk strengt en mønsterrapport. Der er dog andre steder på billedet, hvor placeringen af trådene er mere tilfældige. Vognens hjul består af frit placerede trekanter og firkanter der tæt placeret skaber hjulet og egerne. Et andet eksempel er pigens hår og de forskellige blomster placeret i træerne og på damernes hatte.
Resultatet
Den største udfordring er måske at stoppe i rette tid. Jeg blev ved med at finde på områder og sting man kunne tilføje hist og her, men var, heldigvis, nød til at holde inde, da min tid hos RSN var ved at løbe ud. Som med alle andre projekter lavet i RSN regi skal broderiet monteres og sendes til bedømmelse. Jeg er meget glad for og stolt over de pæne ord jeg fik fra mine tutorer for projektet og ser frem til næste udfording.